Hvorfor Staby? Ja, hvorfor ikke? Egentlig kunne jeg have slået teltpælene i ethvert andet sted i rimelig afstand fra Thorsminde Havn, da jeg kom tilbage til Danmark omkring årskiftet 2011-12. Og egentlig kiggede jeg mere på området nord for havnen, på gamle huse uden for landsbyerne, absolut ikke gulstens-parcelhuse, som min ejendomsmægler ikke kunne lade være med at minde mig om, da jeg landede på Skovvej 7. Jeg tror mine naboer syntes – nok stadig synes - det er lidt af en mærkelig fisk, der er ankommmet blandt dem. Midt i den mørkeste vinter, med møbler der var en uge forsinkede og lige nåede at komme i hus, inden det begyndte at sne. Født i København og med 30 år i udlandet bag mig, kunne jeg jo absolut ikke skjule, at jeg ikke er lokal. Men de har alle sammen været så søde, kom med gavekurv og inviterede mig til frokoster og middage inden jeg begyndte at få det rigtig travlt. Det var godt nodt nok lidt svært at forstå alt der blev sagt...og det er det af og til stadig. Så hvorfor Staby? Nærheden til Thorsminde var, som sagt, en af faktorerne, for det er der Jesper, som en af få i Danmark, lander hele, levende taskekrabber fanget i hummertejner. Og min ide drejer sig om at få danskerne – og andre – til at bruge (spise) hele krabben og ikke bare kløerne. Det er en længere historie, som ikke skal skrives her, for er man interesseret, findes der webside, blog og facebookside om den. I sidste ende sejrede så fonuften og det blev til Skovvej med gulstens-parcelhuset, købmanden i nærheden og ikke den gamle idyl på landet. Hvilket nok er godt. For som enmandsfirma i ordets egentligste forstand, kniber det med at få tid til hus og have. At haven (og vejret) så absolut ikke arter sig, som det jeg var vant til de foregående 18 år, på den anden side af Nordsøen i Norfolk (England), har ikke hjulpet. Kold blæst, sandet jord og myrer overalt...men måske opstår den præriehave jeg går og drømmer om en dag. Indtil da nøjes jeg med mit lange græs. Og kære naboer og andre forbipasserende, jeg ved godt at i nok synes der er lidt rigeligt af det, plus ukrudt, men havde jeg revet alt op, ville jeg ikke have Akelejer, Valmuer, vilde violer og endda en vild? Asters – og jeg er imod at sprøjte. Men jeg lover at bedre mig og synes da f.eks. jeg er rimelig til at skuffe fortovet om vinteren, når det ikke lige sneer, mens jeg ikke er der! Støj laver jeg ikke meget af, så vidt jeg ved, for egentlig falder jeg bare udmattet om i seng efter endt arbejde, der ofte løber op i 14 timer+ her om sommeren. Jeg boede i Tyskland fra 1982-94 (Hamburg og Hannover) og arbejdede som salgs-og stationschef for SAS og kom omkring i verden på kortere udstationeringer. Så i en landsby på kysten i Norfolk de sidste 18 år til min mand døde. I England var jeg i mange år i landdistriktsudvikling indenfor transportplanlægning og projektstyring og også aktiv i kommunalpolitik. Egentlig havde jeg regnet med at blive der, men som så mange andre gange i livet, går det ikke altid som planlagt. Jeg er så absolut tilpas i et lille samfund tæt på hav og natur, men det er alle de søde og hjælpsomme mennesker jeg har mødt på min vej i de sidste måneder, der gør, at når jeg nu siger ’hjem’, mener jeg Staby. Hvis der er nogen der kunne tænke sig at vide mere om taskekrabberne, er der links nedenstående. Ellers er jeg at finde på Sommerfisk i Bjerghuse torsdag-søndag 11-18, og aften efter aftale, indtil november – hvis vejret spiller med. Margrete Moore www.fishandmoore.com www.blogspot.com/fishandmoore https://www.facebook.com/pages/Fish-and-Moore/324918754228369
