tirsdag den 3. september 2013

Program for 7. - 11. september


 


 

  
                                     Kunsten i bevægelse
 

Program
for
Staby i bevægelse
 
7. – 11. september 2013
 
Kom og vær med alle dage
 
Sted: Staby Skole & Staby Sognegaard
 
 

Lørdag 7. september

Kl. 10.30 ca.          Kunstnerne Tapati, Iben, Esben, Maurice og Felix ankommer og indkvarteres v.
                                klubhuset

                               Kunstnerne starter arbejdet – kom og vær med.

Kl. 17.00               Åbningsfest for alle med musikalsk indslag og

                              fællesspisning i Staby Sognegaard.
                              Medbring mad til fælles ta’selv bord
                              samt bestik/service til eget brug.

                              Vi serverer gratis kaffe og kage (husk kop/tallerken).

                              Drikkevarer kan købes - øl 10 kr./sodavand 5 kr.

 
Søndag 8. september

Kl. 15.00               Gratis eftermiddagskaffe/-kage .

Kl. 18.00-19.00    Fællesspisning – Voksne 40 kr./børn 20 kr.

                               Drikkevarer kan købes øl 10 kr./sodavand 5 kr.

                              Tilmelding senest kl. 20.00 aftenen før til Elly Marie på tlf.2681 9805 eller mail:                               ellymarie@mail.dk.

 

 Mandag 9. september

Kl. 08.00                 Morgensang på skolen – kom og vær med.
                               
                                Der er Åbent hus hele skoletiden, hvor alle er velkomne.

Kl. 08.30-10.30     Elever fra efterskolerne i Staby og Husby laver 16 skulpturer langs vejen mellem
                                Husby og Ulfborg.

Kl. 15.00                 Gratis eftermiddagskaffe/-kage.

Kl. 18.00-19.00     Fællesspisning – Voksne 40 kr./børn 20 kr.

                                Drikkevarer kan købes - øl 10 kr./sodavand 5 kr.

                               Tilmelding senest kl. 20.00 aftenen før til Elly Marie på tlf.2681 9805 eller mail:                                ellymarie@mail.dk.

 

Tirsdag 10. september

Kl. 08.00                 Morgensang på skolen – kom og vær med.

Kl. 13.00-17.00      Elever fra Husby Efterskole deltager i projektet.

Kl. 15.00                 Gratis eftermiddagskaffe/-kage.

Kl. 18.00                 Grillaften - Voksne 40 kr./børn 20 kr.

                                Spejderne står for desserten (pandekager).

                                Drikkevarer kan købes øl 10 kr./sodavand 5 kr.

                                Tilmelding senest kl. 20.00 aftenen før til Elly Marie på tlf.2681 9805 eller mail:                                 ellymarie@mail.dk.

 

Onsdag 11. september

Kl. 08.00                 Morgensang på skolen – kom og vær med.

Kl. 15.00                 Gratis eftermiddagskaffe/-kage.

Kl. 17.00                 Kunstnerne præsenterer de færdige projekter for offentligheden og pressen.

Kl. 18.00                 Fællesspisning og afslutning.

                                Voksne 40 kr./børn 20 kr.

                                Drikkevarer kan købes - øl 10 kr./sodavand 5 kr.

                            Tilmelding senest kl. 20.00 aftenen før til Elly Marie på tlf.2681 9805 eller mail:                                ellymarie@mail.dk.

Kl. ?                        Afbrænding af kunstværk.
 
 
Torsdag 12. september

Vi tager afsked med kunstnerne efter morgenmaden.

Der er åbent hus alle dage, hvor vi vil opfordre dig/jer til at komme at se på eller deltage i kunstnernes arbejde.

Formålet med Kunsten i bevægelse er, at vi i Staby kan være sammen på nogle nye måder og om noget andet end vi plejer.

I fællesskab med 4 kunstnere bliver der skabt nye kunstværker til forskønnelse og inspiration i byen.

Vi håber, vi kan få ALLE med tilknytning til byen til at være med. At I vil gå til det med et åbent sind.

Projektet finansieres af ”Staby Kunstpenge”, som er små kunstværker lavet af børn og voksne fra området.

Der bliver lavet i alt 500 nummererede kunstværker, som bliver solgt til 50 kr. stk. bl.a. på Staby Marked 27. august og hos købmanden samt i projektugen.
 
 

 

 

mandag den 2. september 2013

Kunstnerne kommer til Staby den 7. september.


Vi i landsby-gruppen er i fuld gang med forberedelserne til de 4 kunstnere fra Danmark, Holland og Indien kommer til Staby den lørdag 7. september 2013.
Vi forventer, det bliver en særdeles spændende oplevelse for beboere i Staby og alle med tilknytning til Staby, at få besøg af kunstnerne Tapati, Maurice, Iben, Esben og Felix. De ankommer lørdag formiddag og indkvarteres i campingvogne ved klubhuset.
Lørdag den 7. september kl. 17.00 er der åbningsfest for alle med musikalsk indslag og fællesspisning i Staby Sognegård. Vi håber rigtig mange har lyst til at være med til: Staby i bevægelse.
Vi vil endnu en gang stærkt opfordre dig/jer til, at kommer forbi kunstnernes arbejdsomsteder på skolen, i sognegården og i området omkring skolen, både for at arbejde med eller blot for en kiggetur. Kunstnerne starter arbejdet allerede lørdag – kom og vær med.
Folk har selvfølgelig også travlt på arbejde, så derfor er et par timer både sidst på dagen eller først på aftenen også velset. Vi sørger både for kaffe og kage til dem, der kommer og giver en hånd. 
Den 11. september kl. 17, kan hele ugens arbejde så afsløres ved den planlagte fernisering, hvor vi også vil opfordre til, at alle familier vil deltage i afslutningsfest i Sognegården.
Holstebro Kommune har givet Staby skole tilladelse til at bruge sognegårdens lokaler i dagene med Kunsten i bevægelse. Skolen har ansvaret for og betaler udgifterne i forbindelse med brugen af lokalerne.
Spændende kunstværker og happenings og nogle uforglemmelig oplevelser er meget tæt på!
HUSK AT SE MERE OM DAGENE I DET OMDELTE PROGRAM OG OPSLAG HOS KØBMANDEN I STABY.

DU/I KAN STØTTE PROJEKTET VED KØBE STABY-KUNSTPENGE DER SÆLGES HOS KØBMANDEN OG I PROJEKTUGEN
Landsbygruppen
 
 
 
 
 

Haveselskabet Vestjysk kreds

Haveselskabet Vestjysk kreds er en forening med knap 90 medlemmer og omfatter den gamle Ulfborg-Vemb Kommune. Kredsens formål: - At fremme interessen, forståelsen og mulighederne for en alsidig og bæredygtig anvendelse af haver, således at de kan bruges til gavn, glæde og inspiration for så mange som muligt. - At virke for bevaring og formidling, udvikling og fornyelse af havekulturen, samt retablering og fastholdelse af de havekulturhistoriske traditioner. - At beskytte naturmiljøet, dvs. bekæmpelse af vand-, luft- og jordforurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter. Med virkning fra 1. januar 2011 blev to havekredse lagt sammen, Staby-Husby-Sdr.Nissum o g Vestjysk Havekreds (tidligere Ulfborg og Vemb Havekredse). Vi valgte at kalde den nye kreds – Haveselskabet Vestjysk kreds. Undertegnede var formand for Staby-Husby-Sdr.Nissum Havekreds ved sammenlægningen og blev valgt som formand til den nye havekreds. Jeg kan fortælle, at Staby og Husby sogne, stiftede deres havekreds i foråret 1946. I 1963 kommer Sdr. Nissum med i kredsen. Vores ønsker til fremtiden er, at lave arrangementer, der kan leve op til vores formål for havekredsen. Det gør vi gennem havevandringer, plantemarkeder, messer og temaaftener. Vi forsøger at opfylde ønsker og forslag fra medlemmerne og håber, at arrangere noget, der interesserer havefolk og folk i al almindelighed. På bestyrelsens vegne Formand for Haveselskabet Vestjysk kreds Kirsten Rathkjen, K.L. Aastrups Vej 4, Husby, 6990 Ulfborg Tlf. 97 49 50 38

mandag den 26. august 2013

Hvorfor Staby? - ja, hvorfor ikke??

Hvorfor Staby? Ja, hvorfor ikke? Egentlig kunne jeg have slået teltpælene i ethvert andet sted i rimelig afstand fra Thorsminde Havn, da jeg kom tilbage til Danmark omkring årskiftet 2011-12. Og egentlig kiggede jeg mere på området nord for havnen, på gamle huse uden for landsbyerne, absolut ikke gulstens-parcelhuse, som min ejendomsmægler ikke kunne lade være med at minde mig om, da jeg landede på Skovvej 7. Jeg tror mine naboer syntes – nok stadig synes - det er lidt af en mærkelig fisk, der er ankommmet blandt dem. Midt i den mørkeste vinter, med møbler der var en uge forsinkede og lige nåede at komme i hus, inden det begyndte at sne. Født i København og med 30 år i udlandet bag mig, kunne jeg jo absolut ikke skjule, at jeg ikke er lokal. Men de har alle sammen været så søde, kom med gavekurv og inviterede mig til frokoster og middage inden jeg begyndte at få det rigtig travlt. Det var godt nodt nok lidt svært at forstå alt der blev sagt...og det er det af og til stadig. Så hvorfor Staby? Nærheden til Thorsminde var, som sagt, en af faktorerne, for det er der Jesper, som en af få i Danmark, lander hele, levende taskekrabber fanget i hummertejner. Og min ide drejer sig om at få danskerne – og andre – til at bruge (spise) hele krabben og ikke bare kløerne. Det er en længere historie, som ikke skal skrives her, for er man interesseret, findes der webside, blog og facebookside om den. I sidste ende sejrede så fonuften og det blev til Skovvej med gulstens-parcelhuset, købmanden i nærheden og ikke den gamle idyl på landet. Hvilket nok er godt. For som enmandsfirma i ordets egentligste forstand, kniber det med at få tid til hus og have. At haven (og vejret) så absolut ikke arter sig, som det jeg var vant til de foregående 18 år, på den anden side af Nordsøen i Norfolk (England), har ikke hjulpet. Kold blæst, sandet jord og myrer overalt...men måske opstår den præriehave jeg går og drømmer om en dag. Indtil da nøjes jeg med mit lange græs. Og kære naboer og andre forbipasserende, jeg ved godt at i nok synes der er lidt rigeligt af det, plus ukrudt, men havde jeg revet alt op, ville jeg ikke have Akelejer, Valmuer, vilde violer og endda en vild? Asters – og jeg er imod at sprøjte. Men jeg lover at bedre mig og synes da f.eks. jeg er rimelig til at skuffe fortovet om vinteren, når det ikke lige sneer, mens jeg ikke er der! Støj laver jeg ikke meget af, så vidt jeg ved, for egentlig falder jeg bare udmattet om i seng efter endt arbejde, der ofte løber op i 14 timer+ her om sommeren. Jeg boede i Tyskland fra 1982-94 (Hamburg og Hannover) og arbejdede som salgs-og stationschef for SAS og kom omkring i verden på kortere udstationeringer. Så i en landsby på kysten i Norfolk de sidste 18 år til min mand døde. I England var jeg i mange år i landdistriktsudvikling indenfor transportplanlægning og projektstyring og også aktiv i kommunalpolitik. Egentlig havde jeg regnet med at blive der, men som så mange andre gange i livet, går det ikke altid som planlagt. Jeg er så absolut tilpas i et lille samfund tæt på hav og natur, men det er alle de søde og hjælpsomme mennesker jeg har mødt på min vej i de sidste måneder, der gør, at når jeg nu siger ’hjem’, mener jeg Staby. Hvis der er nogen der kunne tænke sig at vide mere om taskekrabberne, er der links nedenstående. Ellers er jeg at finde på Sommerfisk i Bjerghuse torsdag-søndag 11-18, og aften efter aftale, indtil november – hvis vejret spiller med. Margrete Moore www.fishandmoore.com www.blogspot.com/fishandmoore https://www.facebook.com/pages/Fish-and-Moore/324918754228369

tirsdag den 20. august 2013

Køb Staby Kunst-penge på Staby skoles marked.

   
Bølgen - inspiration til maleri af Staby Kunst-Penge

Alle eleverne på Staby skole, Staby efterskole og Husby efterskole har nu malet et kunstværk efter Sørens oplæg.
En "maleklub" fra Staby Kirkevej er også i gang med små kunstværker.
 
Staby Kunst-penge sælges på Staby skoles marked tirsdag den 27. august og hos købmanden i Staby

  
Staby Kunst-penge:

Kunst-penge er et kunstværk, som angives en blivende værdi
Kunstværket fungerer også som en pengeseddel.
Kunstnerne giver værket til projektet og har ikke yderligere rettigheder over værket.
Regler for Staby Kunst-penge:
-     Alle 500 sedler er A4 størrelse, hvid karton og er nummereret med ægthedsstempel på bagsiden.
-     Værdien andrager 50 kr.
-     Sedlen sælges ved købmanden i Staby.
-     Pengene går ubeskåret til Staby idrætsforening og sogneforening.
-     Al bemaling af sedlerne foregår med fedtfarver (ikke vandopløselige).
-     Hver seddel SKAL tage en time at lave for kunstneren.
Søren Bloch-Christensen
 

 



torsdag den 8. august 2013

Kunst-projekt i Staby i september.


Glæd jer til et fantastisk kunst-projekt i Staby i september.
Fra den 7.-11. september 2013 er ”Kunsten i Bevægelse” i Staby.  Byen får besøg af fire professionelle kunstnere: Iben Toft Nørregaard, Esben Klemann, Maurice Meewisse (Holland), Tapati Chowdhury (Indien), som i samarbejde med lokalbefolkningen og skolerne i området vil skabe kunst over temaet bølgen og områdets historie i fortid, nutid og fremtid, oplevet og fortalt af folk her fra området.
Landsbygruppen i Staby bestående af Hanne Winther, Lene Ettrup, Søren Bloch-Christensen, Elly Marie Møller, Pernille Toft, Karen Nygaard og Hanne Arberg er i gang med forberedelserne til projektet.
Folk er i gang med at beskrive Staby på bloggen: www.stabys.blogspot.dk her kan man gå ind og se hvad andre har skrevet om vores by. Hvis man har sine egne fortællinger fra byen, er man velkommen til at nedskrive dem, og sende dem til gruppen. Formålet med bloggen er at inspirere kunstnerne og give dem mulighed for at forberede sig på besøget i Staby.
Hjertet i projektet bliver Staby Skole, Staby Sognegård og Klubhuset. Her skal kunstnerne bo og arbejde. Alle er velkomne i løbet af ugen til at komme forbi og se hvad der sker og deltage i skabelsen af kunstværkerne.
Der bliver arrangeret fællesspisning for alle interesserede i byen og kunstnerne alle aftenerne mens projektet forløber. For at det kan lade sig gøre, vil gruppen gerne have nogle fra byen til at melde sig på madhold de enkelte aftener, opslag kan ses hos Købmanden.
Vi ved allerede nu at nogle af kunstnerne skal bruge gamle fliser og porcelæn til en mosaik, så ligger man inde med noget må man gerne aflevere det i ”Bagbutikken”. Det kan også være man har en samling af muslingeskaller eller små strandsten, disse kunne også være brugbare til mosaikken. Vi får også brug for gamle magasiner og fagbøger til collage, ligger man inde med sådanne kan man ligeledes aflevere det i ”Bagbutikken”.
Inden projektet løber af stablen udkommer der et detaljeret program. Glæd jer.
Indlæg i Torsdagsavisen i uge 32 skrevet af Hanne Arberg

Mad til kunsten i bevægelse

Mad til kunsten i bevægelse – ”Spis ude hele ugen”.
Den 7. til den 11. september kommer kunsten i bevægelse her i Staby.
Vi får besøg af 4 kunstnere som hver især vil sætte sit præg på vores by.
Flere af dem vil lave projekter, som folk i byen gerne må deltage i udførelsen af. 
Skolen/Sognegården bliver omdrejningspunktet for projektet, og vi forestiller os
at mange voksne og børn vil lægge deres vej forbi i løbet af dagen, 
eftermiddag og aften.

Vi synes det kunne være både hyggeligt og praktisk om der i de dage           
blev serveret aftensmad på skolen, for de som deltager i kunstprojektet,
og alle andre som måtte have lyst at spise med.
Derfor søger vi 5-7 personer som vil være på madhold hver dag                       
i ugens løb. 
Madholdet beslutter menuen. Står for tilberedning og oprydning                         den dag man er sat på.
 
Vil man spise med, er der tilmelding senest kl. 20 dagen før.
 
Maden skal være klar kl. 18.00. 
 
Pris pr måltid: Voksne 40 kr. Børn 20 kr.

skriv jer på hos Købmanden