onsdag den 22. maj 2013

Spændende møde med kunstnerne

Medlemmer af Landsbygruppen har haft  et spændende møde med de internationale kunstnere, som gæster Staby til september. De arbejder indenfor hver sit område. Iben vil gerne lave et projekt, der involverer mange. Det bliver sandsynligvis et stort mosaikprojekt. Maurice planlægger at lave et stort bål af materialer, som bliver samlet ind blandt byens borgere. Der laves en stor skulptur, som brændes af den sidste dag. Noget fra bålet skal senere fragtes ud til Bovbjerg til en stor afslutningsevent. Esben planlægger at bygge videre på noget eksisterende, måske hellerne ude på vejen. Tapati arbejder i figurer i hønsetråd beklædt med stof. Tapati arbejder også i malede træsiluetter. I de kommende måneder vil vi få mere at vide om deres planer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar