onsdag den 25. september 2013

Staby Husmoderforening

Staby Husmoderforening har nu bestået i mere end 50 år og er en lille velfungerende forening, som på nuværende tidspunkt har ca. 100 medlemmer fra Husby, Staby og Ulfborg.
Vores program består af foredrag m.m. Vi har haft politikere, psykologer, revy, modeopvisning og udflugter med og for vore medlemmer.
Forskellige aftenture, hvor mændene er velkomne.
I vinterhalvåret er hyggeeftermiddag hver 14 dag, hvor Karen Nørgaard læser op af en bog afbrudt af kaffepause.
Læs også hvad Else Mortensens har skrevet om hyggeeftermiddage.

Formand Else Susgaard                                                                           
elseharry@mail.dk                                                                                                                                                                                                                                                             

mandag den 16. september 2013

Sognepræst Niels Henrik Arendt's tale ved fernisering



 
- 'kunsten i bevægelse', Staby 11. september 2013.
Kan I huske eventyret om Svinedrengen? Det fortæller om kongesønnen, der ville skænke prinsessen to kostelige gaver: Rosen, der duftede så lifligt, at man glemte alle sorger og bekymringer, og nattergalen, der havde alle de dejligste melodier i sin strube. Men prinsessen ville ikke have dem, for de var jo virkelige og ikke kunstige. Og hvad kunne de bruges til - hvad fik man ud af skønhed, vellugt og sang?
Men det standsede ikke prinsen; han klædte sig ud som svinedreng og konstruerede to tekniske vidundere: Gryden, som kunne spille 'Ach, du lieber Augustin', og så man kunne lugte, hvad de lavede af mad alle steder, hvis man stak fingeren ind i dampen fra den. Det var jo husholdsningsteknologi, der vil noget! Og bagefter skralden eller spilledåsen, der kunne spille alle hopsaer, valse og polkaer man kendte fra verdens skabelse, den tids iPod eller mp3. Og for de to frembringelser ville prinsessen gøre hvad som helst: give både 10 og 100 kys. Men hun endte jo helt alene med gryden og spilledåsen; så kunne hun stå helt 'mutters' udenfor og synge Ach, du lieber Augustin.
Nu kan man spørge, om ikke det eventyr er en advarsel mod kunst, det kunstigt frembragte? Nej, sådan er det ikke, for hvad er det, der kendetegner gryden og spilledåsen? at de gør prinsessen og hofdamerne til tilskuere - de kan lugte maden, men ikke spise; de kan høre sangene, men danser og synger ikke og røres ikke i hjertet som ved nattergalens sang.
Men kunsten, den rigtige kunst, også den vi har lavet i Staby de sidste dage, gør os til deltagere. Kunsten flytter os kunsten bevæger os. Kunst i bevægelse har bevæget Staby.
Kunst hjælper os til at få åbnet øjnene for alt det, der faktisk er der på forhånd i livet: fuglene,blomsterne, familien, vennerne, naturen årstiden, rummet, alt det, som står parat til os, når vi træder ind i verden. Alt det får vi forærende.
Nu er det sommetider vores  problem, at vi ligesom prinsessen kun ser tingene for det, de kan bruges til. Vi ser kun en halv tons flis, når vi ser et træ vi tænker kun på kW, når vinden blæser igennem vores hår. Men det, der er der på forhånd, og som vi bare ligesom 'træder ind i', gør noget andet end at gøre gavn: det opliver os, giver os lyst til at leve. Det må være der uden at have brugsværdi.
Vi skal være med i livet - ikke kun iagttage det. Vi skal deltage og engagere os  - og det skal vi også i vores lokale sammenhænge. Derfor er det godt for Staby med dette kunstprojekt. Måske kaster kunsten i bevægelse også denne lokale delagtighed af sig.
Det værste, der kan ske for folk, er at komme til at stå udenfor livet og kun kunne synge Ach, du lieber Augustin, alles ist weg. Men landsbyerne, som er med i Kunsten i bevægelse, de er ikke udenfor, hvor man synger klagesange, men er indenfor.
Alles ist weg, sådan kan man tænke, hvis man føler, man bor i en udkant. Men det mener vi ikke. Og alt er heldigvis ikke væk - noget er begyndt med disse kunstdage. Det skal vi huske, når vi fremover kigger på kunstværkerne, og det skal vi arbejde videre på.
 
 
 

Tak for gaven.


13.jpg


Da børnene mødte i skolen her til morgen var deres skolegård en ganske anden end da de kom i skole i går. Fra trapperne hang stadig små kunstværker kreeret af børnene selv, på hegnet var nu ophængt 4 dansende silhuetter og kiggede de gennem hegnet ved skolegården over på marken overfor, kunne de se, at der stadig var små flammer i Maurices bål.
 
                           11.jpg

Jeg tror det er meget sigende for den følelse alle i byen er vågnet op med her til morgen.
At selvom vores 4 gæster, Iben, Tapati, Esben og Maurice nu må videre, så har de efterladt sig små flammer og spor i os alle sammen her i Staby området. Vi er blevet bekræftede i det vi godt vidste i forvejen, at her i området kan vi og vil vi fællesskabet på tværs af generationerne omkring vores by og skole. Det har været en fantastisk storslået oplevelse at se Iben kreere 3d-collage insekter sammen med børn og voksne i området siden i søndags, at følge Esbens arbejdsproces med sejrsskamlen som nu står ved klubhuset til fejring af fremtidige sejre, at følge Tapatis møjsommelige arbejde med de 4 flotte dansende figurer, 4 traditionelle indiske dansestillinger tilsat Stabys børns farvevalg, og iagttage Maurice traske ikke bare byen men området tyndt med sin trækvogn, hvor han har indhentet mange mange sjove og sære ting til bålet.
Staby er et godt sted at gro, det er et godt sted at bo og nu har vi og fremtidige gæster fået noget nyt at ”glo” på.
Vi vil gerne sige tak, tak for at valget faldt på os, da man skulle udvælge en landsby i Holstebro kommune. Tak for hjælpen til alle som har bidraget med stort og småt.
Hanne Arberg Landsbygruppen

 

mandag den 9. september 2013

Staby summer i disse dage.

Det summer af aktivitet i Staby i disse dage. I Sognegården bliver der fremstillet insekter på livet løs sammen med Iben. I sløjdlokalet skæres store træfigurer af indiske dansere ud og males i flotte farver sammen med Tapati. Hos Finn G er Esben igang med støbeform og cement. På vejene er Maurice på tur med trækvognen for at hente træ til sit bål.
Langs med vejen mellem Staby og Ulfborg har elever fra efterskolerne i Staby og Husby lavet skulpturer af pil.
På Staby Skole er de elever, der ikke hjælper kunstnerne, igang med forskellige projekter: der bygges dome, fremstilles fisk til akvariet, males gummistøvler, pyntes hjul, laves gymnastik og endelig er pressegruppen i fuld sving med at lave reportager om alle de forskellige aktiviteter.
Kig endelig forbi i morgen eller onsdag og mærk stemningen.

Læs pressegruppens indlæg og se deres fotos på www.stabyskole.dk i højre spalte under "Nyt fra... presse/bølgen/2013"

søndag den 8. september 2013

HJÆLP ønskes!


Lørdag ankom Iben, Tapati, Maurice, Esben og Felix til Staby. De er indkvarteret i campingvogne ved klubhuset. De er i fuld gang med at arbejde på deres kunstværker. Lørdag kl. 17.00 holdt vi en officiel åbning af ”Kunsten i bevægelse”. Børn fra skolen optrådte med stomp og sang. Maren Holm Johansen holdt en åbningstale, kunstnerne blev præsenteret og Aase og Birgitte underholdt med musikindslag. Der var fælles tag selv bord.

Mandag, tirsdag og onsdag vil skolens elever komme til at arbejde sammen med kunstnerne. Vi kunne dog også godt bruge hjælp fra voksne - specielt har Iben brug for hjælp til udklipning af billeder og når de senere skal limes op på plader. Kom endelig forbi skolen og sognegården, hvis I har tid til at hjælpe. Iben arbejder i sognegården hele dagen, kun afbrudt af frokostpause. Skulle hun ikke lige være der, når I kommer, kan Iben kontaktes på tlf. 20229924. Se Ibens kunst på www.ideations.dk

Maurice får også brug for en voksen, som kan tale engelsk, når han skal rundt i byen og samle træ til sit bål.

Vi har stadig brug for en masse materialer både til kunstnernes værker, men også til de øvrige projekter, der arbejdes med på skolen i de kommende tre dage i forbindelse med "Bølgen".

- gamle fagbøger, atlas, kogebøger, eksotiske naturbøger med store landskaber og farverige dyr.

- bolig og haveblade, jagtblade (reklameblade og aviser dur ikke)

- karton, tapet og papirsmaterialer med fine strukturer eller farver.

- plexiglas plader (de skal bruges som underlag til at lime dele af collagen sammen på, så det er lige meget, hvordan de ser ud).

- aviser

- cykelhjul eller andre hjul med eger

- kasserede gummistøvler

Materialerne kan afleveres i sognegården eller lige indenfor skolens indgang.

Hver morgen starter vi dagen med morgensang i gymnastiksalen, hvor alle er velkomne. Mandag morgen vil kunstnerne præsentere sig selv.

Har I spørgsmål til projektet, kan I kontakte en fra landsbygruppen.

torsdag den 5. september 2013

Madhold

 
Dage:
Hjælpere: (Skriv Navn og Nummer)
Lørdag:
 
Kun hjælp til oprydning, aftensmaden er fælles buffet, hvor hver familie tager en ret med.
Elly Marie, de som er der hjælper.
Søndag
 
Karens lækre indbagte kød/
 
Karen Nygaard, Trine Thomsen, Ellinor, Pernille
Mandag
 
Kylling
 
Cykelholdet: Hanne W og Jens, Erling og Charlotte, Mads og Tina, Karin og Bent.
Tirsdag
 
Byg selv burgere/ Margrethe Moores taskekrabber
Janne Rahbæk, Birgitte E, Hanne Poulsgaard, Margrethe Moore, Dorthe Tokkesdal
 
Spejderne laver pandekager til dessert. Laver et bål dertil nede på marken.
Onsdag
 
Afslutning
Tærter
Nick, Trine Thomsen, Ingrid Bennedsgaard, Helle Quistgaard. Elly Marie

 Maden skal være klar kl. 18.00. 

”Spis ude hele ugen” Madplan:


Alle som har lyst og tid er velkomne til at komme og spise sammen i Sognegården fra lørdag til onsdag i næste uge.

I skal melde jer til aftenen før senest kl. 20 til Elly-Marie på ellymarie@mail.dk ; 26819805

 Spistid er kl. 18 hver dag.
Pris pr måltid: Voksne 40 kr. Børn 20 kr.

Lørdag: Fælles buffet, hvor hver familie tager en ret med svarende til det antal man er i familien.
NB Ingen tilmelding.

Søndag: Karens lækre indbagte kød.
Mandag: Cykelholdets Kyllingeret.

Tirsdag:  Byg selv burgere/ Margrethe Moores taskekrabber. Spejderne laver pandekager til dessert.
Onsdag: Tærter