mandag den 16. september 2013

Tak for gaven.


13.jpg


Da børnene mødte i skolen her til morgen var deres skolegård en ganske anden end da de kom i skole i går. Fra trapperne hang stadig små kunstværker kreeret af børnene selv, på hegnet var nu ophængt 4 dansende silhuetter og kiggede de gennem hegnet ved skolegården over på marken overfor, kunne de se, at der stadig var små flammer i Maurices bål.
 
                           11.jpg

Jeg tror det er meget sigende for den følelse alle i byen er vågnet op med her til morgen.
At selvom vores 4 gæster, Iben, Tapati, Esben og Maurice nu må videre, så har de efterladt sig små flammer og spor i os alle sammen her i Staby området. Vi er blevet bekræftede i det vi godt vidste i forvejen, at her i området kan vi og vil vi fællesskabet på tværs af generationerne omkring vores by og skole. Det har været en fantastisk storslået oplevelse at se Iben kreere 3d-collage insekter sammen med børn og voksne i området siden i søndags, at følge Esbens arbejdsproces med sejrsskamlen som nu står ved klubhuset til fejring af fremtidige sejre, at følge Tapatis møjsommelige arbejde med de 4 flotte dansende figurer, 4 traditionelle indiske dansestillinger tilsat Stabys børns farvevalg, og iagttage Maurice traske ikke bare byen men området tyndt med sin trækvogn, hvor han har indhentet mange mange sjove og sære ting til bålet.
Staby er et godt sted at gro, det er et godt sted at bo og nu har vi og fremtidige gæster fået noget nyt at ”glo” på.
Vi vil gerne sige tak, tak for at valget faldt på os, da man skulle udvælge en landsby i Holstebro kommune. Tak for hjælpen til alle som har bidraget med stort og småt.
Hanne Arberg Landsbygruppen

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar