mandag den 2. september 2013

Kunstnerne kommer til Staby den 7. september.


Vi i landsby-gruppen er i fuld gang med forberedelserne til de 4 kunstnere fra Danmark, Holland og Indien kommer til Staby den lørdag 7. september 2013.
Vi forventer, det bliver en særdeles spændende oplevelse for beboere i Staby og alle med tilknytning til Staby, at få besøg af kunstnerne Tapati, Maurice, Iben, Esben og Felix. De ankommer lørdag formiddag og indkvarteres i campingvogne ved klubhuset.
Lørdag den 7. september kl. 17.00 er der åbningsfest for alle med musikalsk indslag og fællesspisning i Staby Sognegård. Vi håber rigtig mange har lyst til at være med til: Staby i bevægelse.
Vi vil endnu en gang stærkt opfordre dig/jer til, at kommer forbi kunstnernes arbejdsomsteder på skolen, i sognegården og i området omkring skolen, både for at arbejde med eller blot for en kiggetur. Kunstnerne starter arbejdet allerede lørdag – kom og vær med.
Folk har selvfølgelig også travlt på arbejde, så derfor er et par timer både sidst på dagen eller først på aftenen også velset. Vi sørger både for kaffe og kage til dem, der kommer og giver en hånd. 
Den 11. september kl. 17, kan hele ugens arbejde så afsløres ved den planlagte fernisering, hvor vi også vil opfordre til, at alle familier vil deltage i afslutningsfest i Sognegården.
Holstebro Kommune har givet Staby skole tilladelse til at bruge sognegårdens lokaler i dagene med Kunsten i bevægelse. Skolen har ansvaret for og betaler udgifterne i forbindelse med brugen af lokalerne.
Spændende kunstværker og happenings og nogle uforglemmelig oplevelser er meget tæt på!
HUSK AT SE MERE OM DAGENE I DET OMDELTE PROGRAM OG OPSLAG HOS KØBMANDEN I STABY.

DU/I KAN STØTTE PROJEKTET VED KØBE STABY-KUNSTPENGE DER SÆLGES HOS KØBMANDEN OG I PROJEKTUGEN
Landsbygruppen
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar