Mother Teresa strikkedamer/koner

Omkring 1975 begyndte nogle damer at strikke til Mother Teresa.                                

Værterne i Sognegården, Hilda og Jakob Jensen 

var flyttet fra lejligheden på 1. sal til lærerboligen ved skolen (nu Lærkereden). 
Mie Schmidt Christensen, formanden for
Staby/Husby gymnastik- og ungdomsforening, var blevet spurgt, om de kunne bruge lokalerne?  

Her mødtes nu nogle damer for at strikke

De strikkede én gang om måneden.                         
                                                                                                                                                                      

Hvor længe de benyttede lokalerne er der ingen der rigtig kan huske, men på et tidspunkt flyttede strikkekoneren hjem til Marie Holm Rasmussen og vi strikkede i hendes stue i adskillige år – altid den første mandag i måneden.   

På et tidspunkt blev vi enige om på skift at lægge stue til, sådan har det været lige siden.  

Gennem tiden har 10 – 12 personer strikket hver gang.

Der er blevet strikket meget gennem årene: 

mange dejlige tæpper, tørklæder, stolaer og..

                                                                                                      

babysæt, som bestod af  2 par blebukser,

2 undertrøjer, små/store trøjer og et svøb.                                                                                                                                              

                                                                                     
Helga Fangel, der var lærerdatter her fra Staby, rejste til Indien for at følge Mother Teresas arbejde i Calcutta. Hun tog mange billeder dernede, og dem viste hun strikke-damerne, da hun kom hjem. De kunne se at deres strik nåede frem og indernes glæde ved at modtage de mange dejlige ting.     

Et år besluttede vi at udflugten sammen med Ulfborg skulle gå til Sønderjylland.        

I bus kørte vi til Sprøjtehuset i Skærbæk, hertil sendes strikketøjet fra mange steder i Jylland.  
Det var imponerende og en oplevelse at se alt
det strikkede samlet i Sprøjtehuset. 
Her pakkes det og sendes derefter med skib 
til Calcutta.                                                                                                           
Gennem årene har vi haft mange hyggelige strikketimer sammen. Når vi foræres en pose garn fra et firma eller fra en privatperson, snakkes farve nr. på garnet og hvor stor trøjen eller det lille tæppe kan blive.  

Det sker at vi skal ha' vendt verdenssituationen.  
Vores ønsker for fremtiden er at nogle nye 

og lidt yngre ”koner” vil komme til, 

så der kan strikkes mange år frem.

Hvis nogen har garnrester er vi
de glade modtagere.

Hilsen strikkedamerne/konerne
Ingrid Bennedsgård