tirsdag den 25. juni 2013

Staby Ismejeri

Her laves der kvalitets-is af vores egen mælk og gode råvarer, så vidt
muligt fra området. Vi er med i det Hollandske koncept"Bondegårdsis" der
findes over hele Europa. Her i Danmark er vi 8 producenter.

Vi startede i 2009 efter at have læst om konceptet i et landbrugsblad.
Turen til godkendelsen ved myndighederne var hård, men i november i silende regn og blæst slog vi dørene op med gratis is til de 750 fremmødte.

Siden er det gået rigtigt godt med salget og vi leverer nu til ca. 10
forskellige gårdbutikker, restauranter og cafeer. Vores speciale er
håndlavede islagkager, der laves specielt til enhver lejlighed. Ellers
finder du i vores butik bøtter med fra 100 ml til 750 ml.is. der er mellem
25 og 30 forskellige slags at vælge imellem. Der er også altid islagkager
og andre isanretninger i butikken, men skal du bruge til mange er det
nødvendigt at bestille på forhånd senest en uge i forvejen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar